Narkopåvirket forsøgte at slippe væk fra politiet i Randers NØ
En 47-årig mand endte med en række sigtelser, da han natten til onsdag blev anholdt efter en kort eftersættelse i Randers NØ. En patrulje fik kl. 04.19 øje på en den 47-årige, der kørte rundt på Flyvervej, men da betjentene dirigerede ham ind til siden for at foretage et tjek, satte han farten op og forsøgte at køre fra dem.
Han kørte ad Garnisonsvej og videre ad Husarvej, inden han satte bilen og fortsatte flugten til fods. Han nåede dog ikke langt, før han blev indhentet og anholdt af en af betjentene.
Det viste sig, at bilen var stjålet tidligere på aftenen fra en adresse i Randers, og den 47-årige blev sigtet for biltyveri og for ikke at efterkomme politiets anvisninger. Den 47-årige, der i øvrigt ikke har kørekort, virkede påvirket af stoffer og alkohol, og da han blev visiteret, fandt betjentene en mindre mængde amfetamin på sig.
Det førte til sigtelser for sprit-og narkokørsel, kørsel uden førerret og besiddelse af euforiserende stoffer.
Kommentarer