Narkopåvirkede mænd hang ud i bil
Mandag kl. 10.45 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en borger, der undrede sig over, at der holdt en tændt bil med to tilsyneladende sovende personer i ved Løvenholmvej i Randers NØ. Anmelderen havde forsøgt at dytte for at vække de to personer, men der var ingen reaktion.
Da patruljen ankom til stedet, kunne betjentene konstatere, at de to personer var synligt påvirket, og de fik med det samme slukket bilen og inddraget nøglerne.
De to mænd på 34 og 31 år blev fundet i besiddelse af diverse narkotika, og de blev derfor begge sigtet for narkobesiddelse.
Kommentarer