Lars 3D-printer bamser
Lars Kannegaard har firmaet LAKAN, der har til huse i privaten i Nordbyen, Randers. Her beskæftiger Lars Kannegaard sig med rådgivning og design til 3D-print.
Firmaet er en hobby og bibeskæftigelse ved siden af hans daglige arbejde hos GRUNDFOS, hvor han har været ansat i udviklingsafdelingen, i mere end 30 år.
Lars Kannegaard har med tilladelse fra Randers City fået lov til at sælge 3D-printede modeller af den flotte “Bamse” som igen i år pryder med lys, på Østervold.
Bamsen er 3D-designet efter skitser og mål på billeder. For at bamsen kan lyse op, er modellerne hule og printet i transparent plastmateriale.
Bamserne printes også i standardfarverne hvid og sort, men kan printes i alle ønskede farver, oplyser Lars Kannegaard – derudover kan den anskaffes i forskellige størrelser alt efter ønske.
Lars Kannegaard har indgået et samarbejde om salg af “Bamse – modeller” med Lotte Sølvtofte, fra brilleforretningen by Sølvtofte Randers, der er beliggende på Østervold, kun få meter fra “den rigtige lysende bamse”.
Modellerne sælges også på LAKAN’s hjemmeside, ved kontakt til info@lakan.dk.
Lars Kannegaard kender man måske fra hans 3D-printede modeller af Randersbogstaverne og den lysende hingst.
Kommentarer