Landsbyer rammes særligt, hvis busruter nedlægges
Region Midtjylland skal spare mere end en tiendedel af de samlede udgifter til den kollektive trafik, hvilket svarer til 40 millioner kroner ud af et budget på 343 millioner kroner.
Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) fra Region Midtjylland bekræfter, at der skal findes store besparelser i Midtjylland. Hos Danske Regioner er meldingen, at udgifterne til busdriften stiger, mens statens bloktilskud falder. Derfor er det nødvendigt at gøre noget.
– Det vil nok primært ramme de busruter, der ikke transporterer så mange, eller ruter, der i virkeligheden primært laver kommunal kørsel, siger han til Jyllands-Posten.
Region Midtjylland har nedsat et udvalg, der skal se på, om man kan finde alternativer til de store busser, som kører på de eksisterende ruter.
Sidste år udarbejdede Region Midtjylland en plan om at spare på en række ruter. Det er dog uvist, hvilke ruter der denne gang er truet.
I Randers Kommune er følgende to ruter i spil om besparelser:
Rute 213, Randers – Vivild – Fjellerup – Glesborg – Grenaa
Rute 230, Nørbæk – Fårup – Bjerregrav – Kousted – Ørrild – Randers
Kilde: Region Midtjylland
Kommentarer