Livsstil og forbrug

Konfirmander vandt gavekort i Randers Storcenter

Forårets konfirmationer nærmer sig, og for mange unge er forberedelserne i fuld gang. I den første weekend i februar gjorde Randers Storcenter det ekstra festligt hvor kommende konfirmander kunne finde inspiration og samtidig få chancen for at vinde deres konfirmationsindkøb tilbage!

I løbet af Konfirmanddagene lørdag d. 1. og søndag d. 2. februar var der masser af aktiviteter og inspiration i centret. Modebutikkerne viste de nyeste konfirmationstrends, Lunds Skrædderi guidede til den perfekte kjole, og Pilgrim tilbød hul-i-øret til en særlig pris. Derudover kunne de unge konfirmander deltage i en unik konkurrence om at vinde værdien af deres indkøb tilbage.

– Vi ønskede at gøre Konfirmanddagene til en særlig oplevelse for de unge og deres familier, og konkurrencen var vores måde at give lidt ekstra tilbage. Vi er utrolig glade for den store opbakning til Konfirmanddagene. Det har været fantastisk at opleve den gode stemning og se de unge blive inspireret til deres store dag, siger Jacob Hald Christensen, Center Manager.

For at deltage i konkurrencen skulle konfirmanderne vise deres kvitteringer fra indkøb foretaget i weekenden og baseret på deres samlede køb fik de lodder i konkurrencen. Mandag d. 10. februar kunne de tre heldige vindere af konkurrencen så hente deres gavekort.

Vinder af et gavekort på 10.230 kroner til Randers Storcenter gik til en lykkelig konfirmand, der nu kan fejre sin store dag uden at tænke på udgifterne.

To ekstra vindere fik hver et gavekort henholdsvis 1.995 kroner og 2.524 kroner til forberedelserne til den store dag.

– Det var helt uvirkeligt, da vi fik opkaldet! Victor og jeg sprang rundt af glæde i stuen. Tænk at vinde 10.000 kroner, fortæller vinderens mor begejstret. Victor, der var den heldige vinder af hovedpræmien, havde allerede udset sig, hvad han skulle købe for nogle af pengene i storcentrets butik, MR.

Kommentarer