Mejlby

Kom til Pinse-flet på Pilens Dag i Mejlby

Flettekredsen i Mejlby inviterer til pileflet for hele familien.

I Mejlby har en flok kvinder fundet sammen om om en fælles passion for pileflet. “Flettekredsen”, som de kalder sig, er en del af den landsdækkende “Pileforeningen”, som står bag  arrangementet “Pilens Dag”, der i år løber hele maj måned. I Mejlby løber arrangementet af stabelen på lørdag 14. maj, hvor  den lokale Flettekreds inviterer børn og voksne til en hyggelig dag i pilens tegn.

Hvis man medbringer krukke med jord, kan man flette et plantestativ. Børn kan flette en fisk af bark, og der vil være salg af kurve og meget andet fletværk til have og terrasse. Det vil også være muligt at købe kaffe og kage på dagen.

Arrangementet finder sted i Rideklubbens lokaler på Vesterholmsvej 20 i Mejlby, og arrangørerne vil gerne have et praj, hvis man har lyst at deltage. Det kan ske med en besked på Mejlby Borgerforenings facebookside eller ved at ringe til flettekredsens kontaktperson Margit Halkjær Kristensen

– Vi ved det bliver en dejlig dag i kreativitetens tegn. Håber rigtig mange har lyst at kigge forbi, lyder opfordringen fra Margit Halkjær Kristensen på facebooksiden

Kommentarer