Randers By

Invitation til deltagelse: Skriv med på byens erindring/Randers/Walking Landscapes

Konceptfoto af Christina Marie Jespersen.

På ethvert sted gennem der sig fortællinger. De ligger i arkæologiske lag under byens gader, de hænger under historiske fotos på byens museer, men de lever også i ethvert menneske som har levet, rørt og vandret omkring disse steder. 

I “Erindringenslandskaber” inviteres du til at bidrage med din fortælling om et (eller flere) af de steder (og områder) som denne vandring gør holdt ved. Husker du dit første møde med stedet? Har du særlige, sjove eller tankevækkende minder som knytter sig til stedet? Har du haft din daglige gang i området og set dets forvandling gennem tiden? Eller har stedet vækket særlige tanker, drømme eller på anden vis været en inspiration for dig?

Sådan gør du

Skriv en kort beskrivelse af dit minde (2-12 linjer), send historien senest den 9. august til: randershistorier@gmail.com

Du må gerne være anonym, men skriv som minimum dit fornavn (evt. fiktivt) og din alder. Nogle af teksterne kan indgå, helt eller delvist, som oplæsning under live-streaming eller i den efterfølgende kunstnerbog – en mindre tryksag som bliver et “tidsligt landkort over vandringen” og over en del af Randers bys “Erindringslandskab”.

Du er også velkommen til at møde op og gå med på noget af turen. Der er mødetider hver time, der live-streames klokken hel hver time i 5-8 min, derefter går turen videre.

Der live-streames her: https://www.facebook.com/walkinglandscapes 

10. august  – steder du kan skrive om og deltage i ruten fra

Dronningsgade / Mødested: Dronningsgade 14 / Mødetid: 05.45

Dronningborg Bådlauge / Mødested: ved slæbestedet / Mødetid: 06.45

Tøjhushaven (Parken)/ Mødested: ved legepladsen / Mødetid: 07.45

Kvægtorvet / Mødested: udenfor GAIA Museum Outsider Art / Mødetid: 08.45

Skovbakken / Mødested: foran det tidligere hotel (Kongens Ege) for toppen af bakken / Mødetid: 09.45

Sven Dalsgaards Plads 1/ Mødested: V. Nøglen / Mødetid: 10.45

Thor / Mødested: hjørnet af Nordengrave og Thorsgade / Mødetid: 11.45

Den Jyske Hingst / Mødested: Østervold v. skulpturen / Mødetid: 12.45

Havnen / Mødested: Kulholdsvej 3 v. Mindestenen for Danmarks Veteraner / Mødetid: 13.45

Skovholmen / Mødested: ved fodgængerbroen / Mødetid: 14.45

Randers Handsker / Brødregade 14 / Mødetid: 15.45

Konen med æggene og Helligåndshuset / Mødested: Erik Menveds Plads / Mødetid: 16.45

Kulturhuset / Mødested: på museets hjørne v. Stemannsgade og Carøesgade / Mødetid: 17.45

Se mere: https://www.metropolis.dk/en/walking-landscapes-2021/ 

Kommentarer