Randers By

Intimkoncert med Michael Falch på Hotel Randers

Lørdag den 7. september giver Hotel Randers, i samarbejde med Jysk Vin, publikum en enestående mulighed for at komme meget tæt på musikeren og sangeren Michael Falch.

Med kun omkring 110 personer – i hotellet flotte omgivelser – kan man vist roligt kalde det en intim koncert, idet man her kan opleve Falchen og hans nye akustiske solo koncert på meget tæt hold.

Hans solooptrædender, der gennem 20 år er blevet berømmede for deres vekslen mellem bevægende livshistorier og løssluppen intensitet i sange, hvoraf en flere er blevet en del af den store danske sangskat – tænk bare på Mød mig i Mørket, I et land uden høje Bjerge, Superlove,
Ud af Mørket og Den Eneste i Verden.

Den 61-årige Michael Falch har gennem årene udviklet sig til et fænomen, der går sine egne veje i dansk rock ved konstant at variere sit kunstneriske udtryk. Han har altid haft et meget trofast publikum, og en del danskere genopdagede ham nok i Toppen af Poppen.

Michael Falch har aldrig været bedre, lyder det alle steder fra, og han demonstrerer igen og igen, at det passer, hvad man siger om ham: At han også ene mand kan få enhver sal til at grine og græde, synge og gynge.

Prisen per person er 1.195,- kroner inklusive en lækker 3 retters menu, intimkoncert og gebyr (ekskl. drikkevarer)
Hotellets Pop Up Bar og Brasserie Mathisen holder efterfølgende åbent med masser af spændende drinks til afterparty.

Man kan læse mere om aftenens program på hotelranders.dk/events/Michael Falch
Ønsker man at fuldende oplevelsen overnatning og morgenmad, tilbydes værelser til specialpriser.

Billetter sælges i receptionen på Hotel Randers eller via hr@hotel-randers.dk – og skal betales ved bestilling.

Kommentarer