Historierim med Frost og Koitzsch på Randers Bibliotek
De fine børnetegninger fra bogen ‘Historierim’ vises på det store lærred, imens Mikkel fortæller historier fra oldtiden, vikingetiden, middelalderen og nyere tid. Det er levende fortælling og snak om tegningerne med publikum.
Familien Frost fortæller og synger ‘Historierim’ med levende musik lørdag den 4. november klokken 11. En koncertdag for børn, der kan lide at få fortalt historier og høre børn synge for børn.
Mikkel viser ting frem, der kommer fra de forskellige tidsperioder, og han har sine tre musikalske børn med på scenen: Jeppe, Julie og Sofie. De synger sangene for børnene sammen med det lille band.
Solisterne er Jeppe, 11, Julie, 14, Sofie, 17 og Mikkel Frost 44. Det levende band består af Mikkel Frost på guitar, Henrik Koitzsch, leadguitar og Thomas Koitzsch, percussion.
Koncerten indgår i fejringen af Spil dansk-ugen i Randers Kommune. Det er ganske gratis, men man skal have billet, som fås på www.randersbib.dk.
Kommentarer