Sønderbæk

Hele Danmarks familievejleder gæster Sønderbæk

Når familievejleder Lola Jensen gæster Fusingsø, vil der være mulighed for at få svar på mange spørgsmål vedrørende familieliv, børn og opdragelse.

Tirsdag 1. november gæster den kendte familievejleder, Lola Jensen, Fussingø-Egnens Friskole, Børnehave og Vuggestue. Under overskriften ”Hvem bestemmer hjemme hos dig?” deler hun ud af sine mange års erfaring med forældre, børn, job og familieliv.

Lola Jensen er af de fleste kendt som hele Danmarks familievejleder, blandt andet fra programmet Go’ Morgen Danmark på TV2.

Lola vil denne aften sætte Familien Danmarks hverdag på en humoristisk spids og give input til familiernes hverdag med børnene. Lola vil bl.a. give dele tanker om, hvem der bestemmer hjemme i familien – og give os modet til at turde sige nej til barnet.

Hvornår og hvor der skal siges nej i forhold til en aktuel alder er sikkert noget de fleste familier har spekuleret i – og hvordan giver man et nej, så barnet får lysten til at følge det? Ikke mindst vil Lola Jensen give input til, hvordan man får modet til at turde tage en konflikt, hvis barnet ikke fandt det nej okay – og oveni alligevel give plads til barnets selvstændighed.

Alle forsøger vi efter bedste evne at navigere rundt og finde en balance i ovenstående, hvad enten man har vuggestue- eller skolebørn. Lola Jensen giver os denne aften 2 timers inspiration til muligheder i det, der ofte kan ligne ”umulighedernes land”.

Yderligere info om arrangementet samt tilmelding kan findes på www.fusfri.dk/fusfri/arrangement

Arrangementet er for alle og foregår på Fusingø-Egnens Friskole i Sønderbæk klokken 19-21.

Kommentarer