Spentrup

Håndboldens Dag for hele familien i januar

Skyd 2019 ind med en sjov og aktiv dag for hele familien, når to idrætsklubber i Randers Kommune – Fårup Sønderbæk IF og Spentrup IF afholder Håndboldens Dag den 5. januar.

Prøv bl.a. at spille med bløde håndbolde på dagen. Test eksempelvis en helt ny gul bold. Der er VM-plakater og tatoveringer til børn og barnlige sjæle, og hele familien får et diplom med hjem. Arrangementet er en del af den landsdækkende Håndboldens Dag.

Håndboldklubberne glæder sig til at byde velkommen til en hyggelig dag med mange bolde i spil.

Tilmelding er ikke nødvendig. Inviter meget gerne dem, du gerne vil spille med – eller mod. Mød op i indesko eller strømpesokker

Fårup-Sønderbæk IF afholder Håndboldens Dag i Purhushallen lørdag den 5. januar klokken 10.00 – 13.00

Spentrup IF afholder Håndboldens Dag i Spentruphallerne lørdag den 5. januar klokken 10.00 – 13.00

Kommentarer