Forsøg på røveri mod kiosk
Østjyllands Politi fik onsdag eftermiddag en anmeldelse om, at en mand havde forsøgt at begå røveri mod en kiosk på Vestergade i Randers.
Ifølge en medarbejder kom en mand ind i kiosken kl. 16.20 og truede ham med en pistollignende genstand og forlangte, at han udleverede pengene fra kassen.
Da medarbejderen flere gange sagde, at der ikke var nogen penge i kassen, stak manden til sidst af fra stedet.
En patrulje kørte til kiosken, foretog afhøringer og sikrede spor, og flere patruljer ledte efter gerningsmanden, som dog ikke blev fundet i første omgang.
Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere.
Kommentarer