Statsminister Mette Frederiksen indledte det nye år med at tale om behovet for at sikre den nære velfærd. Forbundsformanden i FOA roser projektet. ”Vigtigt med langsigtede reformer,” lyder det.

NYTÅRSTALE: Regeringen vil frisætte landets kommuner inden for ældre-, daginstitutions- og folkeskoleområdet, så de slipper for unødig statslig indblanding. Samtidig ønsker statsministeren at skrotte den nuværende lovgivning på ældreområdet til fordel for en ny ældrelov, hvor fokus er på selvbestemmelse, værdighed og få dokumentationskrav.

”Det er et ekstremt vigtigt projekt, statsministeren slår an i sin nytårstale. Det handler om noget af det allermest værdifulde i vores samfund – nemlig den omsorg, vi skal drage for bl.a. vores ældre og børn. Det er vigtigt med langsigtede, gennemarbejdede reformer. Det er et arbejde, vi meget gerne bidrager til,” siger forbundsformand Mona Striib.

I hendes optik er der dog behov for en bred tilgang til at reformere velfærden.

”Det er ikke kun ét område, der er udfordret. Det gælder børne-, ældre-, psykiatri- social- og sundhedsområdet og mange steder i den offentlige sektor. De ansatte oplever desværre ofte, at den omsorg og pleje, der gives, er utilstrækkelig, fordi tiden er for knap til at vurdere det enkelte menneskes behov. Det er bl.a. det, vi skal tage et opgør med,” siger Mona Striib.

Formanden for FOAs Social- og Sundhedssektor ser et grundlæggende behov for at indrette ældreområdet, så man tager højde for kompleksiteten i arbejdet med mennesker. 

”Personalet skal i langt højere grad have frihed til at vurdere behovet hos det menneske, de står over for. Vi bakker regeringen op i at starte forfra på ældreområdet. Vi er klar til at gå ombord i arbejdet, og vi kan bidrage med rigtige mange erfaringer fra vores samarbejde med landets kommuner,” siger Torben Hollmann.

Statsministeren kom i sin nytårstale ind på, at regeringen vil målrette sit forslag om en 37-timers arbejdspligt de steder, hvor der virkelig mangler medarbejdere. I den sammenhæng påpeger forbundsformand Mona Striib, at det er afgørende, at der er et klart uddannelsesaspekt i de nyttejob, man sender folk ud i.

”God integration skal føre til uddannelse eller til varigt arbejde på normale vilkår. Sproget er fuldstændigt afgørende i den sammenhæng. Derfor skal der være en høj grad af uddannelse inde i billedet, når vi taler om nyttejob. Man kan ikke bruge ordningen til at løse akutte rekrutteringsproblemer og få folk ind på en meget lav sats,” siger Mona Striib.