Falsk alarm: Storcenteret er nu igen åben efter timelang evakuering
Kort før klokken 18 kunne kunderne vende tilbage til Randers Storcenter, som blev blev evakueret efter en bombetrussel sidst på formiddagen. Det meddeler centeret selv på deres facebook-side.
Randers Storcenter blev evakueret torsdag ved middagstid efter politiet klokken 11.49 modtog en anmeldelse om en bombetrussel.
I første omgang blev centret evakueret, og politipersonale, bomberyddere og sprængstofhunde blev sat ind for at tjekke centereret.
Ifølge Randers Amtsavis fremgik det af sedlen, at ville en bombe gå af klokken 12.00. Det skete dog ikke.
Lidt efter klokken 17 oplyste centerchef Jacob Hald Christensen til TV 2 Østjylland, at der var tale om en falsk bombetrussel, og at centeret genåbner.
Den nyhed bragte Randers Storcenter på deres facebook-side, hvor de også takkede alle, der havde været involveret i indsatsen:
“… og tak til politiet for deres store indsats, personalet i butikkerne og vores gæster, for at evakueringen kunne foregå i god ro og orden.”
Kommentarer