Livsstil og forbrug

Få hjælp til det praktiske efter et dødsfald

Når du oplever et dødsfald blandt én af dine nærmeste, skal du først og fremmest give dig selv lov til at sørge. Til gengæld er der også nogle forskellige praktiske ting, der skal ordnes umiddelbart efter. Hvis du synes, at det virker meget uoverskueligt at finde ud af, hvad du skal gøre, kan du heldigvis få hjælp til det. 

Tag kontakt til en bedemand

Det er hverken lovpligtigt eller nødvendigt at have en bedemand, men det er en rigtig stor hjælp i en svær tid. En bedemand fungerer som din højre hånd og kan hjælpe dig igennem alle de ting, som du ikke selv kan overskue. Det er ikke sikkert, at du faktisk er klar over alle de ting, som du skal tage dig af, men derfor kan du heldigvis spørge en bedemand til råds, alt det du vil.

Du bestemmer selv, hvor meget en bedemand skal hjælpe dig, men han eller hun kan f.eks. hjælpe med at kontakte en præst, bestille bårebuket, søge om begravelseshjælp m.m.

Du kan f.eks. finde en bedemand online. Du kan nemt finde en, der er nær dig på den måde. 

Vær flere om det hele

Hvis du skal stå for det hele selv, bliver det hurtigt meget uoverskueligt. Derfor er det altid en god idé at være flere om det. Du skal aldrig være bange for at spørge andre pårørende om hjælp. Det hele bliver som regel nemmere, når du kan tale med nogle andre omkring det igennem det hele.

Det er f.eks. også mere rart at være flere, når der skal tømmes dødsbo. Det er helt individuelt, hvordan folk håndterer den slags, men hvis ikke du har det godt med at gå rundt og gøre det alene, skal du ikke gøre det. 

Hvis du slet ikke har lyst til at gøre det, kan du også få professionel hjælp til det.

Kommentarer