Enhedslisten bekymret over spareforslag
Debatindlæg af: Frida Valbjørn Christensen
Medlem af Randers byråd for Enhedslisten.
På det kommende byrådsmøde er der intet mindre end 7 sager at finde omhandlende besparelser/forringelser på specialskoler og specialklasser.
Besparelserne på børn med specielle behov er ikke noget vi ikke har set før, men det er noget der piner mange mennesker.
Besparelserne handler om, at man på en række områder vil “ligestille” specialområdet med almenområdet. Allerede her er der noget galt. Ligestilling er på mange områder en god ting, men hvis man påbegynder en ligestilling af de to områder mht. åbningstider i SFO, befordring og ressourcer ift. Personale mm. så ender det med, at der ikke er noget specialområde, og hvor ender vi så?
Denne udsultning af specialområdet er bare ikke i orden! Jeg håber, at vi i Randers byråd kan tage ansvar, ikke mindst overfor børnene og de pårørende, men det er altså også væsentligt at overveje om man med disse besparelser rent faktisk spare penge på sigt. Jeg tror det ikke, tværtimod.
Kommentarer