Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Juleblues med HP Lange Band

Afholdes fredag 27. december 2019 kl. 20:00

Juleblues med HP Lange Band 2019.

Tante Olga slutter efterårssæsonen af med en fortryllende omgang juleblues, når HP Lange Band lægger vejen forbi Randers. H.P. Lange er efterhånden en veteran på musikscenen i Danmark.

Som en af de få fortolkere af den akustiske bluestradition, har han siden midt-80’erne spillet mere end 100 koncerter om året i Danmark og udlandet – lige fra små klubber til de store blues & jazz festivaler.På scenen leverer HP Lange et energisk miks at delta-, country- og folk-blues. Sangene får altid en historie med på vejen, og repertoiret er en blanding af egne sange og sange, der er samlet op blandt andet i USA’s sydstater. Sangene og fortolkningerne er hans egne, men de er dybt forankrede i bluestraditionen. Musikken har gennem den senere tid fået et strejf af cajun og oldtime efter banjospilleren Niels Bonefass er blevet fast inventar i bandet – selv HP Lange kan så finde på at finde banjoen frem.HP Lange har gennem tiden spillet sammen med stort set alle på den danske bluesscene – især med landevejskammeraten Troels Jensen, som han har udgivet fire cd’er sammen med siden 2002. I 1994 tilbragte han et halvt år i New Orleans. I Louisiana og i Mississippi gravede han sig endnu dybere ned i bluestraditionen. Han spillede fast på flere klubber i New Orleans og mødte og lærte bl.a. fra delta-bluesmesteren, John Mooney. Han spillede jobs i Memphis og i Mississippi Deltaet med guitaristen Kenny Brown, som introducerede ham til den specielle bluestradition i de bakkede områder i det nordlige Mississippi. Her mødte og spillede han desuden med blues legender som Junior Kimbrough og R.L. Burnside.H.P. Lange har udgivet ni cd’er i eget navn. To af dem har vundet “The Danish Music Award” for bedste blues/roots udgivelse. Flere af cd’erne er blevet nomineret bl.a. for bedste folk-instrumentalist.

Køb/bestil billet
Fredag den 27. december 2019 (Entré: 150 kr)
Tante Olga, Søndergade 6, Randers C

Tid

Dato:
fredag 27. december 2019
Tidspunkt:
20:00

Sted

Tante Olga
Søndergade 6
Randers, 8900 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer