Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

En sensommerdag i REGNhytten

Afholdes lørdag 24. august 2019 kl. 10:00 - 14:00

Vær med til at fejre årsdagen for REGNhytten, når Vandmiljø Randers lørdag den 24 august holder Åben-hytte.

Mød lokale fagfolk som Anlægsgartner Torben Jensen & Søn, ApS, Mellerup Tømrer & entreprenørforretning samt Roeds Planteskole og Havecenter i deres stande, og hør dem fortælle om, hvordan regnvand kan blive en ressource i din have. Hør bl.a. om faskiner, regnvandsbede og render til vand i haven. Lone Skjødt, havearkitekt og regnvandskonsulent, giver et oplæg og gode ideer til haveindretning med regnvand. Der er rundstykker og kaffe til de første 30 gæster og kagemand senere hen.

PROGRAM FOR DAGEN:

Porten åbnes kl. 10:00

10:00-10:30 Kaffe og rundstykker til de 30 første gæster

10:00-14:00 Anlægsgartner Torben Jensen og Roeds Planteskoles stand om regnvandsbede, belægninger og planter

10:00-14:00 Mellerup Tømrer- og entreprenørforretnings stand om faskiner

10:00-14:00 Vandmiljø Randers’ stand om klimatilpasningen af Randers midtby

10:00-14:00 Fotoudstilling af regnvandsbede

10:30-11:00 Oplæg “Regnvand i haven” ved Lone Skjødt, havearkitekt og regnvandskonsulent

11:00-13:00 Bålet er klar: Bag dit eget snobrød

11:45-12:00 Film om faskiner og regnvandsbede

12:15- 12:30 Rundvisning ved REGNhyttens regnvandsbede

12:45- 13:00 Film om faskiner og regnvandsbede

13:00- 14:00 Kagemand i anledning af REGNhyttens 1 års fødselsdag til de første 50 gæster

13:15- 13:30 Rundvisning ved REGNhyttens regnvandsbede

13:45 Vi trækker vinderen af dagens konkurrence

AKTIVITETER HELE DAGEN

– Se et udvalg af egnede planter til regnvandsbede.

– Informationsbar med brochurer, foldere mv.

– Konkurrence: Vi udlodder en spand med planter til regnvandsbedet.
Vinderen trækkes kl. 13:45.

– Har du små børn med, er det muligt at prøve at sidde i en minigraver samt prøve de forskellige regnvandsmodeller.

– Gratis kaffe, te og vand.

Hele arrangementet er gratis og uden tilmelding – og du er lige velkommen, hvad enten du besøger os hele dagen eller blot kommer et smut forbi.

REGNhyttens adresse: Kristrup Engvej 21, 8960 Randers SØ – Se efter REGNhyttens p-skilt.

Dato
Lør. d. 24. august 2019, kl. 10-14.

Pris
Fri entré

Tid

Dato:
lørdag 24. august 2019
Tidspunkt:
10:00 - 14:00

Sted

Regnhytten
Kristrup Engvej 21
Randers SØ, 8960
+ Google Maps

Alle arrangementer