Nørbæk

Desperate lodsejere: Det koster vores levebrød

Se billedserie Lodsejer Jacob Bjerrum (th) står sammen med sine kolleger, Jens Lanng fra Vorning, og Henning Fruergaard fra Hvidding på et af Jacob Bjerrums engarealer, der i dag er oversvømmet af Skals Å. Foto: Randers Netavis

Lodsejere langs Skals Å har fået nok. Deres afgrøder drukner i vand og kreaturerne kan ikke græsse de oversvømmede engarealer. Det er en direkte trussel på vores levebrød, lyder meldingen, og derfor appellerer de nu til politikerne om at tage ansvar for at finde en løsning på et stadigt voksende problem med den stigende vandstand.

Tirsdag 19. september havde bestyrelsen for Skals og Vorning Ålaug sat en håndfuld politikere stævne hos Jacob Bjerrum, Gråkær ved Handest, for at fremlægge omfanget af de udfordringer, han og andre lodsejere langs Skals Å står overfor som følge af en stadigt stigende vandstand.

Til at dokumentere sagens alvor havde Jacob Bjerrum forud fået sin nevø, Jacob B. Pedersen, til at optage en dronevideo, som viser de massive oversvømmelser (se droneoptagelse i bunden af artiklen) i engene,hvor vandstanden lige nu ligger 90 centimeter over normalen.

– Billederne her viser jo, at det er ikke kun engene lige op til åen, der er berørt. Oversvømmelserne sker op til en kilometer fra åen. Vi flytter bare problemerne længere væk, påpeger Jacob Bjerrum

– Ådalen er ligesom en svamp. Det vand, der ikke kan være i åen, det trækker ud i de tilstødende arealer. Lige nu er vandet bare trukket flere kilometer ud. Og det kan ikke komme derfra, fordi vandstanden ligger lige højt. Vi har steder, hvor brønddækslerne er kommet op et stykke inde på marken, på grund af vandtrykket, tilføjer han.

For hans eget vedkommende kan han se frem til et tab i omegnen af 300.000-400.000 kroner på tabte afgrøder alene i år.

– Det er nødt til at stoppe – vi kan kke blive ved, fastslår han.

Han bakkes op af sin kollega og lidelsesfælle, Flemming Christensen, Onsild.

– En ting er den jord, vi ikke kan dyrke, vi tvinges jo også til reducere vores dyrebestand, og hvad med vores gård. Det her går ud over vores levebrød – vores forretning går i stykker. Det ender sgu med, at jeg bliver nødt til at tage et halvtidsjob for at overleve, raser han.

Synderen

Ålaugets medlemmer udpeger én af synderne for den forhøjede vandstand til at være en stadigt voksende sandbanke ved Skalsåens udmunding i Hjarbæk Fjord.

– Udløbet er helt stoppet til, men kommunen siger, det ikke er deres bord – det hører ind under Kystdirektoratet, så det kan de ikke gøre noget ved. Men vandet er er så lavt lige nu, at folk går tur på tværs af fjorden. Det er helt skørt, siger Jacob Bjerrum.

Men at få fjernet ‘proppen’ ved udløbet gør det ikke alene, påpeger han.

Mariagerfjord Kommune har overladt vandløbsmyndigheden for sin del af Skalsådalen til Viborg Kommune for flere år siden, mens Randers Kommune har vandløbsmyndigheden for den relativt kortedel af Skalsådalen, som strækker sig ind i Randers Kommune. Det er således de to kommuners ansvar at sørge for, at vandet ledes væk fra åen. Det løses for nuværende med to årlige grødeskæringer – med mulighed for en tredie, hvis økonomien tillader det, vel at mærke.

Men det løser ikke de kommunale ansvar for at lede vandet væk, lyder meldingen fra ålaugets medlemmer, som mener, der skal mere drastiske midler i brug.

– Det har regnet meget i år. Det kan vi allesammen blive enige om, men for to år siden så det lige sådan ud her. Problemet er ikke nyt, og det skyldes manglende vedligehold de sidste 20 år, fastslår Jacob Bjerrum

Lodsejerne peger på, at man bør fjerne sand- og mudderaflejringer i åen og skære kanterne, så vandløbet både bliver dybere og bredere

Men her er de på kollisionskurs med miljøforkæmperne.

Misforstået miljøhensyn

Ålaugets medlemmer påpeger, at de intensioner om ‘det gode miljø’, der ligger i vandregulativet, går fløjten med den forhøjede vandstand. Det natur, man får, det bliver en sump tilvokset med pil, hvor der hverken kan gå dyr eller mennesker, sådan som det ellers er hensigten, lyder forklaringen.

– De marker, vi har set her (på dronefilmen, red.),  der er sået raps og givet gødning. Nu er rapsen død, så er der kun gødning tilbage. Og hvor forsvinder gødningen hen, når vandet forsvinder? Ud i vandet, når der ikke er vegetation til at optage det. Det giver ingen mening, siger Flemming Christensen.

Både Viborg og Randers Kommuner holder sig med det nuværende regulativ for Skals og Vorning Å inden for lovens rammer, men man har de seneste tre år alligevel været i gang med en revurdering af regulativet. Der foreligger ikke oplysning om, hvornår det arbejde er færdigt.

Se droneoptagelse lavet af Jacob Bjerrums nevø her.

Fakta

Skals Å har sit udspring i Birkemose nær Fussing Sø. Åen er 46 kilometer lang og løber ud i Hjarbæk Fjord ved Klintedy. Undervejs løber den sammen med Vorning Å, som har sit udspring i Tjele Langsø.

Skals Å-systemet løber igennem Randers, Mariagerfjord og Viborg kommuner, hvor den afleder vand fra i alt seks søer: Fussing Sø, Tjele Langsø, Glenstrup Sø, Klejtrup Sø, Hærup Sø og Rødsø.

Mariagerfjord Kommune har overladt vandløbsmyndigheden for sin del af Skalsådalen til Viborg Kommune for flere år siden, mens Randers Kommune har vandløbsmyndigheden for den relativt kortedel af Skalsådalen, som strækker sig ind i Randers Kommune.

Kommentarer