Debatindlæg af:
Poul Rubach, bestyrelsesmedlem i Radikale Randers.

Hvor er det rart at læse, at socialudvalget besluttede – helt ekstraordinært – at bevillige kr. 83000,- som madhjælp til uddeling til udsatte borgere fra foreninger, kirker mm. I denne inflationskrise er mange så hårdt ramt, at den daglige mad, ikke er en selvfølge.

Det er lokalpolitik, når det er bedst.

Landspolitik er noget mere kringlet med en samlingsregering af ret forskellige partier, der prøvede at finde en fællesmængde at bygge regeringsgrundlaget på.

Rigtig mange områder (udenrigspolitik, forsvaret, energikrisen og den grønne omstilling) er enigheden ret stor, og her kunne Radikale sagtens være på bølgelængde.

Seniorpensionens udfasning og Arne Plus pensionens indførelse, ses af de tre regeringspartier, som en forbedring.

Seniorpensionen, der giver meget nedslidte med under 15 arbejdsduelige timer om ugen, ret til kr. 19738,- om måneden i op til 6 år før folkepensionsalderen. Den bliver nu afskaffet.

I stedet sættes disse syge/slidte på “tidlig pension” kaldet Arne Plus til kr. 15000,- om måneden, og kun i 3 år før folketingsalderen. Der mistes derfor næsten kr. 5000,- om måneden.

Når der laves lovgivnings-politik er det ofte for at ændre adfærden hos nogle involverede. Her kan der dog ikke forventes en adfærdsændring, – de syge kan jo ikke bare blive raske og “tage sig sammen”. Helt uforskyldt bliver de svageste ramt økonomisk uden at kunne ænder deres situation.

Jeg er enig i, at erhvervsuddannelserne skal have et løft, det er dette område, der hurtigst skaber arbejdspladser og vækst.

Men finansieringen er det rene selvmål for regeringen.

Her vil halvdelen af kandidatuddannelserne på de videregående uddannelser blive ændret fra 2 år til blot 1 år.

Det må nok betyde, at de nuværende studerende lærer for meget på deres uddannelse, eller hvad???

En sådan udvanding af disse uddannelser er aldrig set før og en klokkeklar skrivebordsbeslutning, nok for at få flere ud i erhvervslivet straks. Hvad de ikke skal undervises i, kan/vil ikke oplyses.

Store Bededag er i spil for at øge arbejdsudbuddet.

Først skulle der arbejdes uden løn, men senere med fuld løn. Det bliver givetvis noget bureaukratisk bøvl, der ikke får den tilsigtede effekt, så lad Store Bededag forblive en familiefridag.

At provenuet skulle finansiere øgede udgifter til forsvaret, er vel en taktisk tilsnigelse. Det kunne også – med ligeså stor ret – siges, at det skulle finansiere topskattelettelserne. Provenuet øger vel blot råderummet, der bruges til andre tiltag ifølge regeringsgrundlaget.

Radikale har fået hug for ikke at tage regeringsansvar, for Radikale er jo stor fortaler for pragmatiske og midtsøgende tiltag, men med ovenstående politiske tiltag, er det svært at stå på mål for politikken. Et lille parti har det ofte svært i en samlingsregering med meget større partier. Tænk blot på SF under Thorning regeringen.

Så jeg er – uden at have drøftet det med mit parti – godt tilfreds med, at vi forlod regeringsforhandlingerne.

Jeg håber naturligvis på at vi får en arbejdsduelig regering, der holder et godt stykke tid.

Alle ønskes en glædelig jul og et godt nytår.