Randers By

Brosten kastet mod butiksrude

Mandag aften omkring kl. 22.45 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en borger, der havde hørt et brag og efterfølgende kunne konstatere, at der var smadret en butiksrude på Mariagervej i Randers C. Der blev sendt en patrulje til stedet, og betjentene kunne se, at der formentlig var kastet en brosten mod butiksruden, der var knust.

Stenen var dog ikke gået igennem ruden, men lå på fortovet et par meter derfra. Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set personer eller biler på stedet kort før kl. 22.45 eller umiddelbart efter. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Kommentarer