Borgerne har ventet i mere end 60 år – nu kommer der cykelsti!
Læserbrev af Malte Larsen
Borgerne har efterlyst den længe. Lokale politikere har arbejdet for den længe. Arealet langs Hadsundvej mellem Mejlby og Hald har været udlagt i mere end 60 år. Nu er der bevilget 43 mio. kr. og cykelstien kan etableres.
”Jeg glæder mig enormt på borgernes vegne” siger Malte Larsen, MF, og medlem af transportudvalget og tilføjer:
”Nu bliver det muligt, at færdes sikkert på cykel, på strækningen.”
Projektet, der er en del af finanslovsaftalen for 2021, har til formål er at skabe en god forbindelse for pendlere og skolebørn, der skal ind til Randers. Cykelstierne er desuden en forlængelse af de eksisterende enkeltrettede cykelstier langs Hadsundvej fra Randers, og vil dermed bidrage til at forbinde Hald til kollektiv transport i Randers. Strækningen befinder sig mellem byerne Mejlby og Hald. Eksisterende vejstrækning er i dag etableret med smalle kantbaner.
Fra Hald vil det desuden være muligt, at fortsætte cykelturene mod nord ad mindre befærdede kommuneveje.
Finanslovsaftalen frigiver 30 mio. kr. 2021, samt 170 mio. kr. i årene 22 og 23, i alt 370 mio. kr. til nye cykelstier langs statsvejene.
”Det er med enorm stolthed at vi nu gennemfører et af de valgløfter, der var del af valgkampen i 2019.” afslutter Malte Larsen, der også sender en kærlig tanke til mange lokale kræfter, der har kæmpet for cykelsti i de senere år. – Tak for samarbejdet.
Kommentarer