Ålum

“BørneKultur på Tur” i Randers kommune

Plakat og forside er lavet af Kamille Rolin Damm 11 år. fra 4. klasse Randers Lille Skole Tema "Fejring"

I forbindelse med Børnekulturugens 20 års jubilæum, er der arrangeret “BørneKultur på Tur” i fire landsbyer i Randers kommune i uge 42. Udover Ålum den 18. oktober er de i Gassum den 16., Øster Tørslev den 17. og i Tånum den 19. oktober.

Temaet i år er “Fejring”, som byder på en spændende, anderledes og sjov dag for byens og oplandets børn og deres voksne i de lokale forsamlingshuse. Derfor tilbyder Ålum og omegnsbeboerforening alle børn og deres forældre, bedsteforældre, pædagoger med mere, at besøge Ålum Forsamlingshus onsdag den 18. oktober klokken 10 og 15.

Der bliver noget for de fingernemme, de kreative, de sangglade, de aktive, de malerglade, de spontane, de fantasifulde, de legende og til dem der bare gerne vil fordybe sig:

Prøv blandt andet:

  • Fuglekasse Workshop (Kunstmuseet),
  • Oldtidsworkshop (Museum Østjylland),
  • Ansigtssminke (Teaterskolen Kastali’a),
  • Sproglege (Randers bibliotek),
  • ”Syng sammen”(Lene Johnsen Søndersgaard),
  • Bamsebal (Teaterskolen Kastali’a),
  • ”Mit rum”- workshop (Gaia),
  • Remida på vingerne (Remida),
  • Prøv at være en pigegarder (Randers pigegarde),
  • Hoppepude
  • ”Byt til nyt” – Gi’ hvad du har og ta’ hvad du kan bruge.

Standene er bemandede med folk fra de deltagende institutioner og de vil stå ved aktiviteterne. Husk madpakke og drikkevarer. Det er gratis at deltage, ingen tilmelding.

Se programmet for “Børnekultur på tur” på hjemmesiden www.bornekulturugen.dk

Kommentarer