Aggressiv kunde i Føtex på Dytmærsken blev sigtet og bortvist
Onsdag kl. 16.09 fik Østjyllands Politi en henvendelse fra Føtex på Dytmærsken i Randers, hvor en vagt havde tilbageholdt en beruset mand, der havde været aggressiv og truende over for en af de ansatte, idet han var utilfreds med ølpriserne.
Da politiet ankom til stedet, blev den 66-årige mand sigtet for forstyrrelse af den offentlige orden, hvorefter han blev bortvist, og butikken gav ham besked om, at han ikke var velkommen i de kommende tre år.
Kommentarer