En afgørelse i Højesteret, i det der betegnes som Danmarkshistoriens største skattesag, slår nu endelig fast, at Vandmiljø Randers’ kunder ikke over de næste 50 år skal betale en ekstra skat på 474 millioner kroner gennem deres vand- og spildevandsregning.

Vandmiljø Randers A/S fik sammen med 274 andre vandselskaber Højesterets i sidste uge medhold i skattesagen.

Det er ikke til at se, men armene er fortsat højt hævet over hovedet på Vandmiljø Randers’ medarbejderstab, selvom det er dagen derpå. I en skattesag, som vandselskaberne siden 2009 har kørt mod Skat, fik vandselskaberne i går Højesterets medhold. Hvis Højesterets afgørelse var gået vandsektoren i mod, ville konsekvensen have været en risiko for betydelige stigninger på vand- og spildevandsregningen både hos familier og virksomheder.

– Vi er lettede og glade. Dejligt at Vandsektorloven har forrang over en modelberegning fra Skats side. Tabte vi (red. vandselskaberne) sagen, ville vores kunder skulle indbetale 474 millioner kroner over en forventet periode på 50 år via deres vand- og spildevandsregning, fortæller økonomichef i Vandmiljø Randers A/S, Martin Frydensberg.

Sagens kerne er en kompliceret størrelse, der startede i 2009. Her besluttede Folketinget med vandsektorloven, at landets kommuner skulle udskille vand- og spildevandsforsyningen i selvstændige selskaber for at sikre de lavest mulige priser på vand og spildevandsafledning.

Selskaberne skulle herefter værdiansættes for at fastslå, hvor stort selskabernes skattefradrag for afskrivninger på bygninger og anlæg i de nye selskaber skulle være. Skat fastsatte derfor en lavere handelsværdi på Vandmiljø Randers, end hvad selskabet mener, svarende til en fremtidig skattebetaling på 474 millioner kroner.

Milliarder til forskel

Den samlede værdiansættelse opgjort for hele landet blev i 2011 fastsat af SKAT til 55 milliarder kroner, mens DANVA mente, at værdierne i 2011 beløb sig til 219 milliarder. Den lave værdisætning betyder, at selskabernes afskrivninger og dermed skattefradrag er tilsvarende lave. Og det betyder, at selskabernes skattebetaling bliver højere. Skattebetaling kan vandselskaberne kun sende videre til borgere og virksomheder, som bruger og betaler for vandet.

DANVA vurderede, at den samlede skattebetaling var 36 milliarder kroner større med SKATs værdiansættelse end med selskabernes egen værdiansættelse.

Derfor stævnede de staten, og efter at have tabt sagen i Østre Landsret tidligere i år, har selskaberne altså vundet ved den højeste retsinstans.

Lovsjusk

Højesterets dom glæder naturligvis DANVAs direktør, Carl-Emil Larsen.

– Vi er meget tilfredse med, at Højesteret har givet vandsektoren medhold i, at SKAT ikke har fulgt de politiske intentioner i forhold til fastsættelse af de skattemæssige åbningsbalancer og dermed virksomheders og danskernes betaling af skat via vandregningen, siger Carl-Emil Larsen.

Han og DANVA har siden 2011, hvor værdiansættelserne blev offentliggjort, arbejdet på at få ændret SKATs håndteringen af vandsektorloven, som direktøren kalder lovsjusk.

– Skattelovgivningen er aldrig blevet udformet af embedsværket og implementeret, som det var ønsket og besluttet af politikerne bag vandsektorloven. Men det har Højesteret nu rettet op på, siger Carl-Emil Larsen.

Sagen ved Højesteret er egentlig to principsager, som henholdsvis Hvidovre Vand A/S og Hjørring Vandselskab A/S havde anlagt. Ud over de to sager, som nu er afgjort til vandselskabernes fordel, har 273 vandselskaber klaget til Landsskatteretten over deres værdiansættelse. De sager blev dog stillet i bero, indtil principsagerne blev afgjort. DANVA og Danske Vandværker vil nu vurdere, hvilken betydning Højesterets dom har for de 273 klagesager