Randers By

Voldtægt af 10 årig dreng angiveligt begået af to ældre drenge

Onsdag klokken 12.00 fremstillede Østjyllands Politi en 15-årig i grundlovsforhør ved Retten i Randers.

Han er sigtet for voldtægt af en 10-årig dreng i forening med en 17-årig dreng, som allerede er varetægtsfængslet i sagen.

Onsdagens retsmøde blev ført for lukkede døre, og efterfølgende blev den 15-årige varetægtsfængslet i tre uger på en sikret ungdomsinstitution.

Den 15-årige nægtede sig skyldig, men kærede ikke fængslingen.

Onsdag i sidste uge blev en 17-årig dreng fra Djursland fremstillet i samme sag og varetægtsfængslet i fire uger.

Voldtægten skete ifølge Østjyllands Politi omkring klokken 00.30 natten til onsdag den 11. juli.

Strafferammen går op til 12 års fængsel.

Kommentarer