112

Vinkende romaer stoppet ved motorvejen

Arkivfoto

To personer blev i går taget med på politistationen, efter de havde stået og vinket for at standse biler på Nordjyske Motorvej.

En borger ringede klokken 11.26 og anmeldte, at to romaer stod ved tilkørsel 39 ved Randers NV og prøvede at vinke bilerne ind.

Da patruljen kom frem, holdte en bil i nødsporet med havariblink, og ved siden af stod de to personer.

Da betjentene spurgte, hvad de lavede, forklarede den ene, at de ikke kunne finde vej, mens den anden forklarede, at de var på vej til hospitalet, fordi den ene var syg.

De blev kørt til stationen, hvor de blev afhørt og fik en straksbøde for at parkere ulovligt ved tilkørslen.

Kommentarer