Villa brændte ned i Randers SV
Politi og brandvæsen rykkede mandag kl. 10.57 ud til en voldsom brand i en villa på Trompetvej i Randers SV.
En kvindelig beboer, der befandt sig i huset, nåede ud i tide, og ingen personer kom noget til. Villaen brændte stort set helt ned, men brandvæsnet fik forhindret branden i at brede sig til nabohusene.
Branden opstod formentligt i forbindelse med, at en beboer i huset benyttede en gasbrænder til at brænde ukrudt tæt på boligen.
Kommentarer