Vidner søges: Vold på cykelsti i Randers
Østjyllands Politi søger vidner til en episode i mandags, hvor en 17-årig dreng blev slået i hovedet.
Mandag den 19. september kl. 09.15 kom den 17-årige dreng kørende på sin scooter over cykelbroen ved Randersbro i sydgående retning og overhalede her en trehjulet kabinescooter. Da drengen nåede til krydset Grenåvej/ Århusvej og holdt for rødt lys, kom kabinescooteren op på siden af den 17-årige.
Føreren af kabinescooteren begyndte at råbe af den 17-årige og slog ud efter drengen, som blev ramt 5-6 gange på siden af hovedet. Den 17-årige kørte herefter fra stedet, mens kabinescooteren kørte videre ad Grenåvej
Føreren af kabinescooteren beskrives som:
- Mand
- 40-55 år
- 180-190 cm.
- Kraftig af bygning
- Lys hudfarve
- kort hår
- Kørte i en 3-hjulet kabinescooter, rød men sort omkring bagdækkene
Østjyllands Politi søger personer, som enten har set episoden eller som kan have oplysninger om føreren af kabinescooteren.
Kommentarer