Randers By

Vidner til hasarderet kørsel i mandags på Østervold efterlyses

Arkivfoto.

Østjyllands Politi fik mandag eftermiddag ved 16-tiden en anmeldelse om en bil, der kørte meget hasarderet og med høj hastighed i området ved Østervold i Randers.

Bilen, en sort AUDI, blev rundkastet til patruljerne, der dog ikke fandt den.

Politiet har efterfølgende haft mulighed for at gennemse videoovervågning fra stedet, hvor man kan se den sorte AUDI, der er tæt på at påkøre flere personer, der må springe til siden for ikke at blive ramt.

Østjyllands Politi vil meget gerne i kontakt med vidner til episoden. Særligt vil poltiet gerne tale med en mand, der muligvis bar på et løbehjul og legede med en mindre pige på området. Manden blev muligvis truet eller råbt ad af føreren af bilen.

Henvendelser til Østjyllands Politi kan ske på telefon 114.

Kommentarer