Randers By

Video: Unge skuespillere spillede teaterkoncerten Kontrast på Rådhustorvet

Fra teaterkoncerten Kontrast. Foto: Søren Pagter.

Cirka 30 unge randrusianere præsenterede et fantastisk teatershow til den lokale åbning af Europæisk Kulturhovedstad i Randers. Se video fra begivenheden nedenfor. 

Det var unge med tilknytning til Kaosambasaden, Randers Kunstmuseum og Randers EgnsTeater, der havde produceret en stor videoinstallation, der var projiceret op i en størrelse, så den dækkede hele fladen på det Gamle Rådhus.

Video og animation var udviklet i et tæt samarbejde med den københavnske kunstnergruppe Tokyo Blue.

De unge skuespillere var tydeligvis velforberedte. Det var et brag af et show, som de præsenterede randrusianerne for fredag aften.

Se også her: Ung skuespiller før premiere: – Fedt at give et bidrag til kulturen

Lyd, lys og teater gik i ét i den udendørs teaterforestilling, som blandt andet bød på dans, musik og syngende engle af højeste klasse i form af den lokale musiker Stephanie Maria.

Se også her: Musiker før premiere: – sjovt at spille engel med store vinger på

Forestillingen var døbt “Kontrast”, og du kan se en video fra den nedenunder. Den handler om det gode og onde i os alle med fokus på de unge menneskers egne udfordringer, tanker og bekymringer.

Vil du følge med i nyhederne fra dit lokalområde? Så gå på Facebook og giv et “synes godt om” til Randers Netavis her 

Kommentarer