Venstresvings-uheld på Østre Boulevard tirsdag
Randers: En 59-årig mandlig buschauffør overså tirsdag sin ubetingede vigepligt og ramte en 43-årig kvindelig bilist.
En 59-årig mandlig buschauffør kørte tirsdag 14. juni klokken 08.29 ad Østre Boulevard mod syd i Randers og holdt her for ubetinget vigepligt for færdslen på Toldbodgade.
Da han mente, der var frit, kørte han frem for sin ubetingede vigepligt for at foretage et venstresving mod øst ad Toldbodgade.
Her overså og påkørte han en 43-årig kvindelig bilist, som kørte ad Toldbodgade og skulle svinge til venstre. Der skete ingen personskade.
Kommentarer