Purhus

Venstre i Purhus har valgt byrådskandidater

Allan Bundgaard, formand for Venstre i Purhus Kommune. Fremsendt foto.

Tirsdag aften den 8.februar afholdte Venstre i Purhus deres årlige generalforsamling på Purhus kro, hvorefter tre stærke kandidater blev opstillet til det kommende kommunalvalg.

Venstre i Purhus er en del af Venstre i Randers Kommune, hvor der er i alt fem vælgerforeninger, der repræsenterer partiet til Kommunalvalget den 17 november 2017. Venstre i Randers opstiller deres kandidater på en liste med sideordnet opstilling, og Venstre i Purhus er tildelt pladserne nummer 6, 13, 22 og 31 på listen.

Venstre i Purhus har nu valgt tre kandidater og håber på at den fjerde også bliver besat. Medlemmerne på tirsdagens generalforsamling valgte Niels Erik Christensen, landmand fra Øster Bjerregrav (plads nummer 6), konsulent og nuværende byrådsmedlem Jens Peter Hansen fra Hvidsten (plads nummer 13), og klinikassistent og det tidligere byrådsmedlem, Marianne Høj Madsen fra Purhus/Asferg/Fårup (plads nummer 22).

– De tre kandidater udgør et super stærkt hold, der arbejder godt sammen og supplerer hinanden rigtig godt, udtaler Allan Bundgaard, som er formand for Venstre i Purhus.

Ifølge formanden arbejder Niels Erik Christensen særligt for at binde by og land bedre sammen i kommunen, samt er stærk inden for miljø og fødevarer. Jens Peter Hansen er stærk inden for økonomi, landdistrikter samt miljø & Teknik, hvorimod Marianne Høj Madsen brænder meget kraftig for de ”bløde områder” som ældre og børn.

– Jeg håber og tror, at der bliver plads til alle 3 i det nye byråd, fordi det er virkelig tre meget kompetente kandidater vi har opstillet her, og vi er kendt for at være stærk repræsenteret i byrådet fra den ”gamle” Purhus kommune, udtaler Allan Bundgaard.

Resten af vælgerforeningerne i Venstre (Randers kommune) afholder deres opstillingsmøder i uge 8, således at Venstre i Randers får sat hele deres hold derefter. Borgmester Claus Omann Jensen er allerede valgt til plads nummer 1 på listen.

Kommentarer