Randers By

Velfærdslisten: Byrådet skal ind i sagen om bybusdriften i Randers

I et læserbrev udsendt torsdag formiddag opfordrer Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, nu at borgmesteren på vegne af byrådet retter henvendelse til Nobina.

Her er ordlyden af læserbrevet:

Velfærdslisten anmoder, at forslaget nedenfor sættes på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde, jf. kommunestyrelseslovens § 11, stk. 1, 1. pkt.

Velfærdslisten foreslår, at Randers Byråd sender et klart signal til Nobina om, at de skal behandle buschaufførerne ordentligt

Velfærdslisten støtter alle, der kæmper for retfærdige og ordentlige forhold. Derfor støtter vi også buschaufførerne.

Gennem Midttrafik har kommunen hyret Nobina til at stå for bybusserne. Kommunen har et ansvar for at sikre, at de firmaer, der hyres til at løse opgaver for kommunen, behandler medarbejderne ordentligt. Derfor foreslår vi, at byrådet sender et klart signal til Nobina om, at vi forventer, at de sørger for ordentlige og rimelige forhold for firmaets medarbejdere.

Velfærdslisten mener, at Randers Kommune skal arbejde for, at Nobina hurtigst muligt sikrer rimelige forhold for medarbejderne, så busserne snart kommer ud at køre igen.

Velfærdslisten foreslår derfor, at Randers Byråd beslutter følgende:

1. Randers Byråd mener, det er vigtigt, at de firmaer, der løser opgaver for Randers Kommune sikrer ordentlige og rimelige forhold for firmaets medarbejdere.

2. Derfor skal borgmesteren på vegne af byrådet rette henvendelse til Nobina og opfordre firmaet til at sikre ordentlige og rimelige forhold for firmaets medarbejdere hurtigst muligt.

Kommentarer