Assentoft

Vejbane spærret efter uheld på Grenåvej

Ved Drastrup øst for Assentoft er der på Grenåvej fredag eftermiddag sket et færdselsuheld med to personbiler impliceret.

Efter ulykken blev den ene vejbane holdt spærret i omkring 20 minutter, mens oprydningsarbejdet stod på. Vejbanen er dog atter er farbar.

– Der er tale om en bil, som er kørt op bagi en anden. Der var ingen fastklemte herude, så opgaven for os har været lige at få bilerne trukket ud i rabatten, udtaler indsatsleder Niels Henrik Nielsen fra Beredskab og Sikkerhed Randers.

Føreren af den bil, der er blevet påkørt, er blevet kørt til observation på sygehuset.

Kommentarer