Utålmodig kvinde sigtet for at køre uden kørekort
En 18-årig kvinde fra Randers var åbenbart meget utålmodig med at komme i gang med at køre bil, da hun i nat blev rygetrængende.
Hun lånte kærestens bil kl. 00.25 og kørte selv ned på tanken på Mariagervej for at købe cigaretter.
Eneste problem var, at hun først skulle op til køreprøve nogle timer senere tirsdag morgen og derfor endnu ikke havde fået sit kørekort. Da en patrulje standsede hende i bilen, blev hun derfor sigtet for at køre uden førerret.
Desuden blev hendes 20-årige kæreste sigtet for at overlade bilen til hende, selvom han vidste, hun ikke havde kørekort.
Kommentarer