Unge mænd standset med amfetamin og peberspray i bilen
To 24-årige mænd endte begge med at blive anholdt, da de onsdag kl. 11.08 blev standset i deres bil af en patrulje på Kristrupvej i Randers SØ.
Mændene virkede påvirkede, og da føreren af bilen var frakendt kørekortet og testede positiv for kokain i en narkometertest, blev han anholdt og sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret.
I handskerummet lå en peberspray, som han også blev sigtet for at besidde. Hans ven på passagersædet havde heller ikke rent mel i posen. Til gengæld havde han amfetamin i en bøtte, som lå i hans lomme. Han blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
Kommentarer