Unge mænd oppe at slås i Randers’ natteliv
En 21-årig mand blev anholdt med flere sigtelser, da han i nat var i byen i Randers.
Først kom han i slagsmål på en bar på Middelgade omkring midnat og kort efter kom i klammeri med en gæst og en vagt på en beværtning i Storegade.
I politibilen begyndte han at komme med skældsord til den ene betjent, og derfor kunne han føje yderligere en sigtelse til samlingen.
En 24-årig mand blev også anholdt i forbindelse med slagsmålet på baren i Middelgade, og da han senere nægtede at opgive sit navn og personnummer til politiet, blev han også sigtet for det.
Kommentarer