En ny undersøgelse viser, at 31 pct. af danske unge, der har prøvet at gå i solarium, havde deres debut med mor. Mange solariebrugere er måske ikke klar over den risiko, de løber, men solariebrug er kræftfremkaldende. Og jo yngre man er, desto farligere er det. Derfor ønsker Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne en 18-års aldersgrænse.

I Danmark er modermærkekræft den mest udbredte kræftform blandt 15-34-årige. Når unge får modermærkekræft, før de fylder 30 år, skyldes det i 3 ud af 4 tilfælde solariebrug.

Så selvom en tur i solariet efter en mørk og kold vinter præget af corona måske kan virke fristende, så er det ikke en ufarlig fornøjelse.

På trods af det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, at ca. 10 pct. af 15-25-årige faktisk går i solarium.

71 pct. af unge solariebrugere besøgte et solcenter første gang, inden de fyldte 18 år, og næsten hver tredje af dem havde deres solariedebut med deres mor.

– Det er bekymrende, at mødre introducerer deres børn for solariebrug.Selvom de fleste voksne godt ved, at man kan få kræft af at gå i solarium, så er der helt tydeligt et behov for at bevidstgøre forældre om de alvorlige konsekvenser. Modermærkekræft er en kræftform, der kan sprede sig til andre organer og have døden til følge, hvis den ikke opdages i tide, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

I undersøgelsen svarer 39 pct. af de nuværende solariebrugere, at de i solcentret aldrig er blevet præsenteret for information om de sundhedsmæssige risici ved solariebrug.

Derudover kan man blive mødt af misinformation, der fremstiller solariebrug som sundt – fx at solarie kan forebygge kræft og give øget indre velvære. Det er ifølge Søren Stokholm Thomsen, projektchef i TrygFonden, et stort problem.

– Det er problematisk, hvis man som solariebruger kommer til at tro, at solariebrug har flere fordele end ulemper. Derfor er der brug for både tydelig information om sundhedsrisici ved solariebrug og rammer, der sikrer, at børn og unge ikke udsættes for den helt unødvendige kræftrisiko, som solariebrug medfører, siger Søren Stokholm Thomsen.

Der er behov for en 18-års aldersgrænse

I Danmark har vi aldersgrænser for køb af alkohol og tobak, fordi vi ved, at det er sundhedsskadeligt, og at børn og unge ikke nødvendigvis kan overskue konsekvenserne af deres handlinger på langt sigt.

Alligevel er solariebrug tilladt for alle – uanset alder. Også på trods af, at børn og unge er særligt udsatte i forhold til uv-stråling. Det skyldes, at celledelingen i overhudens pigmentceller er størst tidligt i livet, når hudens overflade vokser.

Uv-stråling har derfor lettere ved at påvirke cellernes arvemateriale. Jo tidligere børn udsættes for skadelige uv-doser fra blandt andet solarier, jo længere tid har skaderne også til at udvikle sig til modermærkekræft senere i livet.

Den gode nyhed er, at også unge bakker op om en aldersgrænse. I undersøgelsen tilkendegiver 71 pct. af de 15-25-årige, at der bør være en 18-års aldersgrænse for solariebrug, og mere end halvdelen er af den holdning, at ingen bør gå i solarium uanset alder.

Om undersøgelsen

Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.002 unge danskere i alderen 15-25 år. Data er indsamlet af analysebureaet Voxmeter A/S i perioden 3. februar til 29. februar 2019 og er nationalt repræsentativt på køn, alder og region.

Solariebrug er kræftfremkaldende

• I 2009 fastslog WHO, at uv-stråling fra solarier med sikkerhed er kræftfremkaldende.
• Sammenhængen mellem uv-stråling fra solarier og kræft i huden er enkel – jo flere gange man går i solariet, des større er risikoen for at udvikle modermærkekræft.
• Solariebrug er også skadeligt, selvom du kun bruger det sjældent.
• Solarieforbrug øger risikoen for modermærkekræft med 20 pct., og går du i solarium, før du fylder 35 år, er risikoen øget med 60 pct.
• 3 ud af 4 tilfælde af modermærkekræft blandt solariebrugere under 30 år kan forklares med solariebrug.
• Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt unge 15-34-årige.
• Hvert år konstateres omkring 2.500 nye tilfælde af modermærkekræft i Danmark, hvoraf 176 er blandt unge mellem 15-34 år.
• Cirka 275 dør af modermærkekræft årligt.

5 myter om solariebrug

Der findes mange myter om solariebrug, og her finder du svar på nogle af de mest almindelige:

1) ”Det er en god idé at forberede kroppen på sydens sol ved at gå i solarium inden”

Falsk. Det anslås, at den farve, man får fra solariet, beskytter huden ligeså meget, som hvis man brugte en solcreme med faktor 2. Det vil sige, at det er en meget begrænset beskyttelse. På solferier anbefales det, at man bruger minimum faktor 30. Sammenholdt med den øgede risiko for modermærkekræft, som selve solariebesøget giver, er forbruning i solariet altså ikke den minimale ekstra beskyttelse værd.

2) ”Det er kun piger, der går i solarium”

Falsk. Der er stort set lige mange unge kvinder og mænd, som går i solarium. Cirka 8 pct. af 15-25-årige mænd og cirka 12 pct. af 15-25 årige kvinder går i solarium.

 3) ”Solariebrug er kun farligt, hvis du bliver solskoldet”

Falsk. Uv-strålingen fra solarier er så kraftig, at det er dokumenteret, at den også er skadelig, selvom du ikke solskoldes.

 4) ”Man skal bruge solarium for at få nok D-vitamin”

Falsk. Solarier udsender kunstigt fremstillet uv-stråling, der markant øger risikoen for udvikling af hud- og modermærkekræft. Solarium er aldrig en sund kilde til D-vitamin, for det skader huden mere, end det gavner. Derfor fraråder Kræftens Bekæmpelse at bruge solarium som kilde til D-vitamin. Du kan også få D-vitamin gennem kosten fx via fisk, mælkeprodukter, kød og D-vitamin tilskud.

5) ”Solariebrug er ikke farligt, hvis man kun bruger det sjældent”

Falsk. Selv hvis du bruger solarium sjældent, har du en øget risiko for at udvikle hud- og modermærkekræft.