Ung kvinde sigtet for tyveri i Matas og Normal
En 25-årig kvinde blev onsdag aften omkring kl. 17.30 tilbageholdt af en vagt, efter en medarbejder i Normal på Dytmærsken i Randers havde set hende stjæle parfume fra butikken.
Omkring samme tidspunkt havde kvinden også været inde i Matas, der ligger ved siden af, og her havde hun ifølge medarbejderne også stjålet flere varer.
Da politiet kom frem blev den 25-årige anholdt og sigtet for butikstyveri, og de varer hun havde på sig, blev leveret tilbage til butikkerne.
Kommentarer