Spentrup

Udstilling af brugskunst i Malvinas Hus i Spentrup

I august kan man opleve et stort udvalg af lokale Mie Wedels arbejder i Malvinas Hus, hvor hun udstiller blandt andet patchwork som vist på billedet. Fremsendt foto

Håndmalet glas og porcelæn samt patchwork tæpper og puder er blot nogle af mange forskellige slags brugskunst, som man kan se i en ny udstilling i Blichers Mindestue i Spentrup.

Malvinas Hus er fra 1. august klar med en ny udstilling i Blichers Mindestue.

Denne gang er det et gensyn med Mie Wedel, som selv er bosiddende i Spentrup.

Mie Wedel udstiller en bred vifte af sin alsidige brugskunst. Der vil således være arbejder i både glas og porcelæn, foruden patchwork, tasker, grydelapper, tæpper og puder med mere.

Mie Wedel har altid lavet meget forskelligt håndarbejde, og ved siden af sin egen produktion underviser hun desuden i glas- og porcelænsmaling på frivillig basis.

Udstillingen kan ses i Malvinas Hus i Blichers Mindestues åbningstid lørdag og søndag samt tirsdag og onsdag klokken 14-17.

Forskellige eksempler på brugskunst udført af Mie Wedel. Fremsendt foto

Kommentarer