Udbyhøj

Udbyhøj Strand har Danmarks reneste badevand

I Danmark må det blå flag hejses ved godt 220 strande, som løbende bliver kontrolleret af konsulenter under den internationale miljømærkningsordning.

På strandene bliver der blandt andet målt både bakteriemængde og colibakterier, og her scorer Udbyhøj Strand lavest på begge parametre, hvilket gør den til stranden med Danmarks reneste badevand. Gennem sæsonen bliver der taget mindst 10 badevandsprøver. Undersøgelserne foretages i Danmark af Friluftsrådet.

Kommune har investeret

Randers Kommune har investeret i området ved Udbyhøj, og derfor er udvalgsformanden godt tilfreds med den fornemme placering.

– Vi har blandt andet pumpet en masse sand op på det areal, der nu er badestrand. Og så har vi postet penge i en udvidelse af Udbyhøj lystbådehavn, og derfor er det rigtig glædeligt, at nogle af de her investeringer bærer frugt, siger Frank Nørgaard (DF), der er formand for miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune.

Se indslaget her fra TV2 Østjyllland fra i dag onsdag.

Kommentarer