112

Tricktyve på spil i randers-området

Østjyllands Politi har for anden gang inden på få døgn fået anmeldelse om en tricktyv, der udgiver sig for at sælge bøger. 

Tirsdag eftermiddag var det en 78-årig kvinde i Øster Tørslev, der blev narret af en mand, som udgav sig for at være bogsælger. Han listede ind i kvindens hjem og stjal smykker.

Torsdag eftermiddag klokken cirka 16.00 blev en 59-årig kvinde i Auning på Djursland opsøgt af en mand ved sit hjem, da hun var i færd med at læsse varer af sin bil. Manden kom hen til hende og sagde, at han ville sælge en bog, da hun havde været inde i huset med varerne.

Det ønskede kvinden ikke, og gik indenfor igen. Da hun kom tilbage til bilen for at hente sine sidste varer, opdagede hun, at hendes taske var væk og det samme var den såkaldte bogsælger.

Signalementet af denne mand matcher dog ikke helt med tyveriet tirsdag.

– Fremgangsmåden med at ville sælge en bog, er tidligere oplevet i en sag i tirsdags. Man bedes være opmærksom på denne fremgangsmåde og være påpasselig med at være interesseret i at købe bøger, lyder det ifølge Tv2 fra Østjyllands Politi.

Signalement af tricktyv i Auning:

  • østeuropæisk af udseende
  • 20-25 år
  • 170 cm
  • almindelig af bygning
  • hvid i huden
  • sort, mellemlangt hår
  • lidt spids næse og markeret ansigt
  • talte dansk med accent
  • iført: mørk kort jakke, mørke bukser
  • medbragte: sort/grøn bog A5 størrelse

Kommentarer