112

Tricktyv fremstilles for retten i Randers i dag

En 43-årig mand bliver i dag fremstillet i Retten i Randers, sigtet for tricktyveri mod en ældre kvinde og for efterfølgende at have brugt dankortet til at købe gavekort med.

Den 43-årige havde været på turné rundt i Jylland, hvor han brugte og hævede penge med et stjålet dankort. Turnéen stoppede, da han i Viby Centret i Århus forsøgte at spille Lotto for 2.000 kroner med gavekort, som han havde købt med det stjålet dankort i Randers og Viborg.

Ekspedienten fattede mistanke til manden og tilkaldte en vagt. Manden forsøgte at flygte, men vagten fik fat i ham og tilbageholdt ham, til politiet nåede frem, hvor han blev anholdt.

Dankortet havde han oprindeligt franarret en kvinde på Storegade i Holsted tæt på Esbjerg. Han havde afluret kvindens pinkode, da hun var inde at handle og ude på p-pladsen, afledte den ene mand kvinden, mens den anden stjal hendes dankort, der lå i bilen.

 

Kommentarer