Magaxin

Tre tips til hvordan du kan spare penge som studerende i Randers

Der er ingen tvivl om, at det er dyrt at være studerende. Der skal betales husleje, købes dyre studiebøger og samtidig være råd til de mange fredagsbarer. Det handler derfor om at forsøge at spare penge på alle de faste omkostninger, du har.

Det kan du blive klogere på her i artiklen, hvor du vil blive præsenteret for tre tips til, hvordan du kan spare penge som studerende i Randers.

Der er rigtig mange studerende i Randers. Det er ikke så underligt igen, da der både ligger Erhvervsakademi Dania, Randers HF & VUC, VIA University College Campus Randers og mange andre uddannelsesinstitutioner i den jyske by.

For disse studerende er der som regel meget få indtægter og mange udgifter. De fleste oplever derfor, at de ikke har luft i økonomien, men hvis du følger disse få, simple råd, vil du hurtigt kunne spare en masse penge.

Vælg et mobilabonnement med musik og spar penge

De fleste studerende har et mobilabonnement og mobiltelefon. Der er mange studerende, der betaler for meget for deres mobilabonnement. Det kan eksempelvis skyldes, at de betaler for nogle services eller andet indhold, de aldrig bruger. Derfor kan du med fordel sammenligne forskellige abonnementer med hinanden, så du kan finde det mobilabonnement, der passer til dit forbrug.

De fleste studerende har i dag et mobilabonnement med fri data. På den måde behøver du ikke tænke over dit forbrug, men i stedet kan du bruge din mobiltelefon alt det, du vil. Er du på udkig efter en ny mobil, kan du med fordel kigge efter et fordelagtigt abonnement med mobil, så du kan spare penge på denne store udgift.

Der er tilmed mange penge at spare, hvis du slår dine musikstreamingtjenester sammen med dit mobilabonnement. Du kan i dag købe et mobilabonnement med musik, og det vil stort set altid kunne svare sig frem for at betale for en musiktjeneste ved siden af dit mobilabonnement.

Begynd at købe ind på mere økonomisk vis

En anden stor udgift for de fleste studerende er mad. Vil du gerne have skabt ekstra luft i økonomien som studerende, kan du med fordel begynde at købe ind på en mere økonomisk fornuftig måde. Det kan du gøre ved at planlægge dine indkøb forinden og udelukkende købe det, du skal bruge.

En anden måde er at forsøge at undgå madspild mest muligt. Der er ingen tvivl om, at madspild er utroligt dyrt. Hvis du formår at planlægge, slipper du for at købe for meget ind, og derfor behøver du ikke at smide en masse mad ud i slutningen af ugen.

Du kan spare mange penge på huslejen ved at bo i provinsen

Huslejen er for de fleste studerende den dyreste udgift i budgettet. Der er rigtig mange unge, der studerer i Randers, men som bor i Aarhus C. Du kan spare penge på din husleje ved at flytte udenfor storbyerne.

I gennemsnit ligger kvadratmeterprisen i Randers på 62 kroner, og til sammenligning er prisen 113 kroner i Aarhus C. Det vil sige, at du næsten kan spare halvdelen ved at flytte til Randers på de samme antal kvadratmeter.

Det er da også mere og mere normalt, at studerende læser i storbyen, men bor i provinsen. Det skyldes først og fremmest de høje priser og manglen på attraktive studieboliger.

Kommentarer