112

Tre sigtelser for narkokørsel i Randers

Arkivfoto

En 36-årig mand blev mandag klokken 19.46 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Markedsgade i Randers. Narkometeret gav udslag for cannabis, og manden erkendte, at han havde røget en joint, inden satte sig bag rattet.

En time senere klokken 20.30 blev en 31-årig mand ligeledes anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset i en rutinekontrol på Nyvangsvej i Randers NV. Narkometeret gav udslag for amfetamin. Den 31-årige nægtede at have taget narko, men mente, at udslaget skyldtes noget medicin, han tog.

Senere på aftenen klokken 22.22, standsede politiet en 22-årig mand på Rådmands Boulevard i Randers C, som også blev anholdt og sigtet for narkokørsel. Narkometeret gav udslag for cannabis, og den 22-årige indrømmede, at han havde røget en joint.

Kommentarer