Randers By

Tre narko- og en spritkørsel sigtelse på én dag

Så er den gal igen i Randers. I går standsede politiet hen over dagen tre forskellige bilister, som hver blev sigtet for narko-kørsel. Derudover blev én standset og sigtet for spritkørsel. Det fremgår af Østjyllands døgnrapport.

En 65-årig mandlig bilist blev i går kl. 9.58 anholdt og sigtet for spritkørsel, da han blev standset på Århusvej i Randers SV.

En 30-årig mandlig bilist blev i går kl. 11.10 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Århusvej i Randers SV.

En 39-årig mandlig bilist blev i går kl. 13.40 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Glarbjergvej i Randers NV.

En 27-årig mandlig bilist blev i går kl. 14.28 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Chr. Hauns Alle i Randers C. Derudover blev han sigtet for at køre uden førerret. Da det var fjerde gang inden for en kortere periode, at den 27-årige blev standset uden førerret, blev hans bil beslaglagt.

Kommentarer