112

To usamarbejdsvillige mænd anholdt i Randers’ natteliv

Arkivfoto

To hidsige mænd fra Randers måtte natten til fredag overnatte på politistationen, efter de blev sigtet for at forstyrre den offentlige orden under en bytur.

En 26-årig mand tiltrak sig politiets opmærksomhed omkring klokken 4.00, da han og en anden mand kom gående på Storegade. Her tog de fat i hinanden og kastede et krus øl ud på gaden. Det fik betjentene til at henvende sig til mændene og bede dem om at opføre sig ordentligt.

Det fik dog den modsatte effekt på den 26-årige, der i stedet bad betjentene “holde deres kæft” og råbte diverse skældsord efter dem. Råberiet fik ham anholdt med en sigtelse for at forstyrre den offentlige orden.

Under anholdelsen stillede en del mennesker sig op for se på, og de blev bedt om at forlade stedet. Det nægtede en 42-årig mand dog, der ikke mente, at politiet skulle bestemme, hvor han skulle stå.

Han råbte, at hvis de ville have ham væk, så måtte de jo anholde ham. Den opfordring valgte betjentene at følge, og både den 26-årige og den 42-årige fik lov til at spendere natten i detentionen.

Kommentarer