112

To piger ramt af 63-årig bilist

To piger på 16 år blev mandag formiddag ramt af en 63-årig bilist da de kom cyklende ad Rådmands Boulevard i Randers C.

Mandag kl. 09.50 skete der et færdselsuheld i krydset Rådmands Boulevard/Nyvangsvej i Randers C.

En 63-årig mandlig bilist kom kørende ad Nyvangsvej og skulle krydse Rådmands Boulevard, da han overså to piger på 16 år, der kom cyklende ad Rådmands Boulevard.

Bilisten kørte ind i de to cyklister, der begge faldt af cyklerne. Den ene pige slog sig kun overfladisk, mens den anden blev kørt til tjek på skadestuen.

Ingen af dem var dog umiddelbart kommet alvorligt til skade.

Den 63-årige mand blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Kommentarer