112

To personer forsøgt røvet i Randers – politi søger vidner

To mænd på 42 og 30 år blev onsdag aften udsat for forsøg på røveri på Fredensgade i Randers C. Klokken 23.23 blev Østjyllands Politi første gang kaldt til Fredensgade, hvor en 42-årig var blevet passet op af tre mænd, der forlangte at få hans penge.

Den ene truede ham med en kniv. Da han sagde, at han ikke havde nogen, blev han slået ned og efterfølgende sparket af de tre mænd. Mens patruljen var på stedet, blev den pludseligt kaldt til et nyt forsøg på røveri længere nede ad gaden. Da de ankom traf de en 30-årig mand, der kunne fortælle, at han netop var blevet forsøgt røvet af tre mænd, der havde skubbet ham ind ad en gyde og truet ham med kniv.

Det lykkedes ikke politiet at finde frem til gerningsmændene efterfølgende.

De tre mænd beskrives som:

A
• Mellemøstlig af udseende, brun hud
• Ca. 20-25 år
• Sort, krøllet hår
• Iført hættetrøje
• Bar foldekniv med brunt skæfte

B
• Afrikansk af udseende, sort hud
• Ca. 20-25 år
• Iført mørk hættetrøje og bukser

C
• Afrikansk af udseende, sort hud
• Ca. 20-25 år
• Iført mørk hættetrøje og bukser

Har du oplysninger, der kan føres til gerningsmændene, hører Østjyllands Politi gerne fra dig via tlf. 114.

Kommentarer